Stramning af CO₂-krav til bygninger og styrkelse af LCA-metoden
Kravene er gældende, og implementering i byggesagspraksis er i gang.
Skærpede og differentierede CO₂e-krav inkl. særskilt grænse for byggeprocessen gælder for ansøgninger fra 1. juli 2025; standardformat understøtter ensartet LCA-dokumentation ved færdigmelding.
Fokusér på ensartet myndighedspraksis, datakvalitet og input til næste skærpelser og EU-tilpasninger.
Fra 2023 er der krav i Bygningsreglementet om at nybyggeri over 1.000 m2 maksimalt må have et CO₂-aftryk på 12 kg. CO₂ pr. m2 i bygningens livstid. Frem mod 2030 er oplægget i Den Nationale Strategi for Bæredygtigt Byggeri, at kravet strammes til 7,5 kg. Dette krav, der skal genforhandles hvert andet år, skal give incitament til at reducere CO₂-aftryk i materialevalg, design, opførsel og drift.
CO₂-beregningerne laves ved livstidsanalyser (LCA). Figur 23 viser hvilke livscykluselementer, der i øjeblikket er indeholdt i LCA-beregningerne. For nuværende inkluderes bl.a. råmaterialer, transport til producent og energiforbrug til drift i LCA-beregningerne, mens selve byggeprocessen i 2023-kravet ikke er inkluderet.
Handletanken støtter op om CO₂-krav, som de fremgår af National Strategi for Bæredygtigt Byggeri, da de har et endog meget stort potentiale for at reducere CO₂-aftrykket i byggeriet. Handletanken har fem forslag til, hvordan CO₂-kravene og den tilhørende LCA-metode vil kunne skærpes yderligere.
Handletankens forslag er i tråd med flere af anbefalingerne i to analyser fra Strateginetværket, som er udgivet i november/december 2023.
Løbende fastsættelse af endnu mere ambitiøse grænseværdier
CO₂-kravene skal strammes yderligere og hurtigere end planlagt. Det gennemsnitlige aftryk for nybyggeri var i 2021 allerede ca. 11 kg., og således under grænseværdien på 12 kg. Derudover forventes det gennemsnitlige aftryk at falde ned mod 5 kg CO₂ pr. m2. frem mod 2030 uden yderligere tiltag – hvilket er under de planlagte 7,5 kg.
Den løbende justering skal ske i dialog med relevante aktører, og skal bl.a. tage udgangspunkt i nyere historisk data for aftryk, de planetære grænser (bl.a. ’reduction roadmap’), IPCC, potentialeanalyser der vurderer effekterne af nye materialer og tekniker, samt design, projektering og udførelsespraksis, forskellige bygningstypologier og hvad sektoren realistisk set kan implementere.
Ligeledes skal dialogen resultere i en tydeliggørelse af, hvordan grænseværdierne kan opnås, f.eks. ved bygningseksempler.
Analyse og dialog ift. strammere krav skal gennemføres i 2024 med henblik på at indgå i næste opdatering af bygningsreglementet.
Renoveringsprojekter skal også omfattes af CO₂-grænseværdier
De nuværende CO₂-krav gælder kun for nybyggeri, men en meget stor del af byggeaktiviteten i Danmark er renoveringer af eksisterende bygningsmasse. CO₂-kravene – og krav om LCA-beregning – skal således udvides til også at dække renoveringer.
Krav og grænseværdier skal afbalanceres for at sikre, at de ikke motiverer til nedrivning, men optimeret renovering. Handletanken anbefaler at der først sættes krav om LCA-dokumentation for renoveringer, efterfulgt af faktiske grænseværdier der skal overholdes.
Udvidelse af LCA med flere livcyklusmoduler og bygningskomponenter
For at sikre en fyldestgørende beregning af bygningens faktiske aftryk skal beregninger indeholde flere livcyklusmoduler og bygningskomponenter.
Konkret anbefales det at følgende inkluderes: Transport (A4) og Opførelse/Montering (A5) samt brugs-fasen med Brug (B1) og Vedligeholdelse (B2) allerede i 2025. Konservative defaultværdier for udvalgte livscyklusmoduler kan bruges ved mangelfuldt datagrundlag.
Derudover skal der laves en køreplan for forbedringer og udvidelser af bygningsmodellen, der inkluderer elementer som udearealer og intern forsyning på matriklen.
Fælles beregningskerne for LCA-beregninger skal sikre konsistens
En fælles beregningskerne for LCA-beregninger skal styrke tilliden til beregningerne. Forvaltningen af beregningskernen skal forankres hos en statslig styrelse med ansvar for at kvalificere LCA-beregningskernen gennem udbud af analyser.
Private aktører og rådgivere skal kunne udvikle værktøjer, som kan refereres op imod beregningskernen.
Fælles, standardiseret rapporteringsmetode og database
For at sikre ensartethed i rapportering af LCA-resultater, skal der udvikles et fælles standardiseret rapporteringsformat.
LCA-resultater skal også samles i en database for at sikre, at viden om bygningers CO₂-aftryk let kan deles, analyseres og inspirere på tværs af sektoren.