ANBEFALING 10 · CO₂-reduktion

Fælles sprog og struktur for bygge- og anlægsdata

FREMDRIFT Godt i gang
58%

Datastandardisering rykker, men er primært frivillig og afgrænset til LCA-aflevering.

BAGGRUND OG VURDERING

Der er nu et fælles standardformat for LCA-dokumentation ved færdigmelding, som kan integreres i værktøjernes eksport. En samlet, obligatorisk datastruktur på tværs af byggeri og anlæg mangler fortsat.

NÆSTE SKRIDT

Pres for at standardformat og klassifikation kobles til produktdata og affald- og forbrugsdata, så CO₂-data kan genbruges i hele værdikæden.

HELE ANBEFALINGEN

Den grønne omstilling af bygge- og anlægssektoren skal bygge på aktuelle, valide og sammenlignelige data. Data kan være om materialer, bygningskomponenter, bygninger, anlæg mv. og kan bruges i planlægning, design, udførsel, driften, renovering og genbrug af materialerne ved nedrivning. Der er i dag mange typer data i sektoren, men oftest præsenteres de i usystematisk, ustruktureret eller i proprietær form. Eksisterende og nye aktører opfinder typisk deres egne datastrukturer i mangel på fælles standarder.

Handletanken anbefaler, at der skabes enighed om en fælles referenceramme og struktur for data i bygge- og anlægssektoren. Den fælles referenceramme og struktur – dvs. ’hvad kalder vi tingene’ og ’hvordan organiserer vi data’ – vil gøre det væsentligt lettere at samarbejde, øge effektiviteten med færre manuelle operationer og skabe bedre datamodeller for bl.a. ny innovation. En fælles referenceramme vil også bidrage til at standardisere og optimere digitale processer på tværs af hele værdikæden med styrket kvalitet og højere effektivitet som følge.

Fælles referenceramme og struktur

Det fælles sprog og struktur skal defineres ved sektoren screener og udvælger eksisterende standarder, der kan bygges videre på.27 Sektoren skal blive enig, så vi én gang for alle vælger hvilket sprog og struktur vi ønsker at bruge.

LCA-data

For at komme i gang kan man starte med LCA-data, dvs. de bygningsdele og materialer, der benyttes i en LCA-beregning. Et fælles sprog og struktur for LCA er en forudsætning for at lave en LCA-database, jf. anbefaling 1.

Dataudveksling og indrapportering

En fælles referenceramme og struktur skal også understøtte, at der laves ensartede, fælles dataudvekslings- og indrapporteringsformater for f.eks. LCA og klimaberegninger i forbindelse med BR18 og for byggeri og anlægsprojekter generelt.

Implementering

Udviklingen skal starte i 2024, og skal implementeres frem mod 2025, hvor procedure og format kan rulles ud til hele sektoren.

Se alle 33 anbefalinger