ANBEFALING 15 · CO₂-reduktion

CO₂-fangst fra cementproduktion

FREMDRIFT Under udvikling
52%

Projektet er i støtte- og etableringsfase; fuldskalaeffekt forventes fra 2030.

BAGGRUND OG VURDERING

Fuldskala cement-CCS er i udvikling men ikke i drift: ACCSION sigter mod at fange ca. 1,4 mio. ton CO₂ per år fra 2030, har EU-støtte og er i proces for dansk støtte. Markeds- og klimaeffekt afhænger af kontrakttildeling og infrastruktur.

NÆSTE SKRIDT

Følg CCS-puljens udfald og arbejd for efterspørgselsdrevne incitamenter for lav-CO₂ cement i byggeri og anlæg.

HELE ANBEFALINGEN

Da cementproduktion ikke kan elektrificeres på samme måde som mange andre kilder til CO₂, kræver en reduktion i CO₂-aftrykket andre metoder. Den mest oplagte metode hvorpå CO₂-udledningen kan reduceres er indfangning, udnyttelse og lagring af CO₂ (CCUS: Carbon Capture, Utilization, or Storage).

En meget stor del af den danske cementproduktion kommer fra Aalborg Portland, som har påbegyndt arbejdet med et CCUS pilot-anlæg. Pilotanlægget skal på sigt udvides til et CCUS-anlæg i industriel skala, med et endog meget stort potentiale for CO₂-reduktioner.

CCUS-anlæg i industriel skala

Sikrer man i CCUS-udbuddet, at der allokeres midler til Aalborg Portland, vil der kunne etableres et CO₂-fangsanlæg i industriel skala, som skal kunne fange mindst 400.000 tons CO₂ om året, svarende til 18 pct. af Aalborg Portlands nuværende fossile CO₂-aftryk og mere end 10 pct. af bygge- og anlægssektorens samlede aftryk, samt til drift af anlægget.

Støttepuljerne til CCUS i Danmark har til formål at reducere CO₂-aftrykket med 3,2 mio. tons inden 2030, og et anlæg hos Aalborg Portland vil kunne bidrage markant til denne målsætning. Det samlede potentiale for CO₂-fangst hos Aalborg Portland er over 1 mio. tons p.a., men dette kræver investeringer, også ud over statens planlagte udbud.

Infrastruktur og internationalt samarbejde

Et CCUS-anlæg i industriel skala har ikke alene potentiale til at reducere det danske aftryk markant, men kan også blive startskuddet til en CCUS-kompetence, som kan inspirere og sælges til udlandet.

I den forbindelse kan det udnyttes, at Danmark har en samlet teknisk kapacitet på op til 22 mia. tons CO₂, hvilket gør landet til en af de europæiske nationer med den største lagerkapacitet. For at udnytte det store potentiale i CCUS er det afgørende, at staten sikrer den nødvendige øvrige infrastruktur til CCUS, f.eks. transport og lagring af CO₂, at der etableres tydelige, internationale retningslinjer for samarbejde om CCUS, også på tværs af grænser, og at midlerne udloddes på en sådan måde, at de medvirker til at reducere risikoen ved at implementere CCS.

Se alle 33 anbefalinger