Brug af miljøscreeninger i kreditvurderingsproces
Rammerne er skærpet, men anvendelsen er stadig ujævn og ikke systematisk.
Rammerne for at inddrage miljø og ESG i kreditvurdering er blevet skærpet gennem konkret tilsyns- og governance-regulering, men brugen af standardiserede miljøscreeninger i konkrete byggesager og ejendomskreditter er stadig ikke normaliseret.
Definér sammen med finanssektoren et pragmatisk minimumsdatasæt for cirkularitet, der kan bruges i kreditdialogen.
Selvom miljøscreening er lovpligtig, bliver den ofte forsømt især ved mindre renoveringsprojekter og i enfamilieshuse. Dette udfordrer den cirkulære udnyttelse af materialer og udgør en sundhedsrisiko for både beboere, håndværkere og miljøet.
For at støtte korrekt bortskaffelse af materialer, der indeholder skadelige stoffer under nedrivnings- og saneringsarbejder, anbefaler Handletanken tre konkrete initiativer, der skal øge brugen af miljøscreeninger og styrke vidensniveauet i sektoren:
Miljøscreening i kreditvurderingsproces
Miljøscreening skal integreres i ESG-kreditvurderingen hos banker og realkreditinstitutter for at mindske finansielle risici og fremme vedligeholdelse og værdibevaring af ejendomme. Bankerne skal gradvist implementere denne praksis, informere kunder om deres forpligtelser og kan tilbyde mindre tilskud eller rabat til renovering, når en miljøscreening er gennemført.
Øge informations- og vidensniveau
Informations- og vidensniveauet om skadelige stoffer skal øges i bygge- og anlægssektoren. Derfor skal der gennemføres en grundig analyse af omfang og samfundsmæssige konsekvenser af miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Sektoren skal derefter iværksætte informationskampagner i 2024 og 2025 målrettet boligejere og nedrivningsvirksomheder for at sikre, at miljøscreening og korrekt bortskaffelse finder sted.
Etablering af pulje
Etablering af pulje til korrekt bortskaffelse af miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Puljen kan finansieres via EU-midler fra Den Sociale Klimafond, der giver medlemsstater mulighed for at understøtte sårbare husstande og virksomheder, der har særligt behov for støtte til at leve op til regler for energieffektivitet. Puljen kan blive igangsat i perioden 2026-2032, hvor midler fra Den Sociale Klimafond forventes udmøntet.