ANBEFALING 21 · Cirkulær økonomi

Markedsmodning for bæredygtigt byggeri

FREMDRIFT Tidligt stadie
20%

Markedsmodning sker stykvist, men ikke som en samlet, koordineret indsats.

BAGGRUND OG VURDERING

Markedet modnes, men genbrug og cirkulære løsninger er stadig præget af varierende dokumentation, transaktionsomkostninger og usikkerhed om ansvar og garantier. En målrettet kortlægning af barrierer og en samlet efterspørgselsindsats er fortsat relevant.

NÆSTE SKRIDT

Igangsæt en kort, datadrevet barriérekortlægning og brug den til at målrette efterspørgselskrav i offentlige og store private projekter.

HELE ANBEFALINGEN

Det er en afgørende drivkraft for et mere bæredygtigt byggeri, at brugerne af bygninger efterspørger at bo mere bæredygtigt. Brugerne skal se det attraktive i at have sin hverdag i transformerede bygninger med genbrugte eller naturbaserede materialer, og på færre kvadratmeter. Den effektive udvikling og skalering af bæredygtige løsninger forudsætter et løbende samspil mellem udbudsdrevet innovation og en konkret efterspørgsel fra markedet.

For at understøtte dette, anbefaler Handletanken en kortlægning af den nuværende opbakning til bæredygtigt byggeri og gennemføre kampagner, som yderligere skal styrke opbakningen og gøde markedet for bæredygtigt byggeri.

Kortlægning

Danner udgangspunktet for kampagnen gennem en analyse af nuværende opbakning med inddragelse af relevante videninstitutioner, adfærdsforskere m.v., og bygger videre på eksisterende indsatser, f.eks. fra Realdania.35

Kampagne

Kampagnerne skal køre i kølvandet på kortlægningen og være målrettet mod den brede befolkning og større indkøbere, f.eks. kommuner. Temaer skal identificeres i kortlægningen og kan f.eks. være øget fokus på renovering, genbrug af byggematerialer, brug af mindre plads m.m.

Analyse og kampagne finansieres af bygge- og anlægssektoren med støtte fra relevante puljer og vil gavne byggesektoren bredt og i særdeleshed specialiserede og mindre leverandører af bæredygtige, unikke løsninger.

Se alle 33 anbefalinger