ANBEFALING 22 · Cirkulær økonomi

Støtte til overholdelse af EU-målsætninger for kemisk indhold i byggematerialer

FREMDRIFT Godt i gang
62%

Regulativt stærkt spor men praktisk implementeringsstøtte er stadig en flaskehals.

BAGGRUND OG VURDERING

EU-reguleringen for kemikalier og produktinformation skærpes, og PFAS-området bevæger sig gennem mere formaliseret proces. Branchen har fortsat brug for praktiske oversættelser med datafelter, rutiner og værktøjer især for SMV'er.

NÆSTE SKRIDT

Oversæt krav til konkrete checklister og datafelter og koble dem til materialepas, DPP-arbejde og indkøbskrav.

HELE ANBEFALINGEN

Med en stigende mængde af kemikalier i bygge- og anlægssektoren, eksisterende regulering og nye EU-regler på trapperne, er det afgørende at forberede sektoren på at tilpasse sig og overholde disse målsætninger.

Handletanken anbefaler en proaktiv tilgang til at håndtere og begrænse brugen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer i byggevarer. Dette skal ske gennem:

Opfordring til bygherrer

Stille skærpede krav til kemiske indholdsstoffer i byggematerialer. Dette omfatter både udvælgelse af materialer med mindre skadelig kemi og en grundig dokumentation af kemisk indhold i alle byggefaser.

Forberedelse til EU-regler

Holde sig ajour med og forberede sig på de kommende EU-regler, såsom krav om digitale produkt- og materialepas og dokumentation for anvendelsen af kemiske stoffer.

Uddannelse og vejledning

Udvikle og sprede effektive vejledninger til sektoren, med fokus på at forbedre kompetencer og forståelse for håndtering af kemiske stoffer i byggeprocessen.

Formidlingskampagner

Lancere formidlingskampagner rettet mod forskellige aktører i bygge- og anlægssektoren for at øge bevidstheden og forståelsen af vigtigheden af at begrænse brugen af skadelige kemikalier.

Understøttelse af dataudveksling

Undersøge behovet for etablering af dataudvekslingsplatforme og standardisering af dataformater, som kan lette overgangen til og håndteringen af de nye krav.

Disse tiltag vil bidrage til en mere bæredygtig bygge- og anlægssektor og sikre, at sektoren er klar til effektivt at implementere og overholde de eksisterende og nye EU-regler.

Se alle 33 anbefalinger