Energieffektivisering af den eksisterende bygningsmasse
EPBD-implementering er i gang, og NBRP-udkast er fremsendt til EU.
EPBD driver nu en konkret national proces med NBRP og lov- og bekendtgørelsesarbejde. Den centrale usikkerhed er fortsat tempo i udrulning, finansiering og kapacitet til renovering.
Brug NBRP/EPBD-processen til at forankre mål, prioritering og datagrundlag, der også understøtter CO₂-reduktioner.
CO₂-aftrykket fra bygninger vil falde markant frem mod 2030 primært drevet af udfasning af fossile brændsler i energiforsyningen. Samtidigt vil bygningsdriften i 2030 fortsat være en væsentlig kilde til CO₂-udledning jf. figur 13, da 90 pct. af den bestående bygningsmasse også vil eksistere i 2030. Energieffektiviseringsdirektivet (EED) betyder, at det samlede danske energiforbrug skal mindskes med 14 pct. fra 2020 til 2030, hvor energieffektiviseringer af eksisterende bygninger spiller en stor rolle.
Handletanken anbefaler derfor, at en hurtig og effektiv implementering af energieffektiviserings- og bygningsdirektivet gennemføres i dansk lovgivning for at høste gevinsterne i form af et lavere energiforbrug, et mindre CO₂-aftryk og en billigere grøn omstilling. De centrale elementer i implementeringen vil være:
Sikre efterlevelse af Bygningsreglementets energikrav
Energiforbedringer af bygninger skal gennemføres i forbindelse med den løbende vedligeholdelse for at være omkostningseffektive. Netop derfor stiller Bygningsreglementet energikrav, når forskellige bygningsdele renoveres.
Opdatering og digitalisering af energimærket
Energimærket skal opdateres, så det bliver et aktivt redskab til energibesparelser. Dette kræver digitalisering af data for at inddrage energieffektiviseringspotentialer i f.eks. tekniske installationer, som foreslået i anbefaling 26.
Krav om bygningsautomatik og intelligent styring af energiforbruget
Det danske energiforbrug kan reduceres med yderligere 10-15 pct. frem mod 2030 sammenlignet med Energistyrelsens forventninger.20 Dele af dette skal komme fra, at energi bruges når den er grøn og billig. Ydermere giver energiproduktion baseret på sol og vind store produktions- og prisudsving, hvilket øger behovet for at styre forbruget.
Det offentlige skal gå forrest
EED peger på og stiller krav til den offentlige sektor som et område med stort potentiale for energieffektivisering, og mindst 3 pct. af etagearealet i offentligt ejede bygninger skal hvert år renoveres til næsten energineutrale eller nul-emissionsbygninger frem mod 2025 med stigende krav hvert år. Den offentlige sektors økonomi og anlægsloftet udgør barrierer for øget bæredygtighed, og opfyldelse af direktivet vil derfor kræve justeringer i den årlige budgetlov for kommuner og regioner.