På to veje i Åbyhøj i Aarhus har Per Aarsleff A/S genindbygget opgravet jord og anvendt gammel asfalt som bærelag i vejen i stedet for at køre det væk og hente nye råstoffer. Det sparer både råstoffer, CO₂ og udgifter til transport og nye materialer.

Foto: Per Aarsleff A/S
Kort fortalt
Når Aarsleff separerer kloakker for Aarhus Vand i Digterkvarteret i Åbyhøj, genindbygger de jord, sten og knust asfalt fra vejen i stedet for at køre materialerne væk og hente nye råstoffer ind.
Det har reduceret råstofforbruget med op til 84 procent og CO₂-udledningen med op til 72 procent sammenlignet med den traditionelle metode. Samtidig sparer de udgifter til transport og nye materialer. Metoden kræver til gengæld, at jorden er egnet, at vejret tillader det, og at kommunen accepterer en anden måde at bygge vejen op på.
Baggrund
I Forfatterkvarteret i det vestlige Aarhus bliver kloakkerne i disse år separeret, så regnvand og spildevand får hver sine rør. Aarsleff udfører det flerårige projekt for Aarhus Vand. Der skal skiftes flere kilometer kloakrør i kvarteret.
Med den traditionelle metode går der mange råstoffer til. Når en villavej er gravet op, bliver den gamle asfalt og jorden normalt kørt væk. Derefter bygges vejen op igen med nyt sand, stabilgrus og asfalt. Stabilgrus er knust grus, som bruges som det bærende lag under asfalten. Det er blevet både sværere at skaffe og dyrere, og hver kubikmeter skal køres til pladsen i lastbil.
Aarsleff og Aarhus Vand ville gerne løse to problemer på én gang. Det var svært at komme af med den opgravede jord, og samtidig skulle CO₂-udledningen i klimaregnskabet ned. Derfor ville de finde ud af, hvor meget de kunne spare ved at genindbygge det, der allerede lå i vejen, og hvordan vejene ville holde bagefter.
Hvordan gjorde de?
Grundidéen er enkel: Det, der graves op, skal tilbage i genopbygningen af vejen. Men det krævede forarbejde med både kommunen og jorden, en ny arbejdsgang i forbindelse med selve opgravningen og en anden måde at bygge vejen op på.
- Kommunen med fra start
Aarhus Kommune ejer vejene og bestemmer, hvordan de skal genopbygges. I kommunen har det ikke været velanset at genbruge knust asfalt i det bærende lag, blandt andet fordi det er besværligt at grave igennem igen senere. Aarsleff og Aarhus Vand førte derfor en god dialog med kommunen, før arbejdet gik i gang. - Test hvor risikoen er lav
Metoden blev afprøvet på to parallelle stikveje på 158 og 101 meter. Der kører ingen busser, så trafikken er let, og metoden kunne testes uden den store risiko. Før start blev folkene på pladsen sat ind i den nye metode på opstartsmøder. Undervejs var der opfølgning, hvor de fortalte, hvad der var svært. - Jordprøver før gravearbejdet
Inden arbejdet gik i gang, tog Aarsleff jordprøver for at se, om jorden kunne bruges igen. Jorden i området er leret, men den var hverken for våd eller for leret til at kunne lægges tilbage. Havde det været tilfældet skulle der andre metoder til, for at genbrug var muligt. - Sortering under gravearbejdet
Normalt brækker man asfalten op og kører den til modtageranlæg eller asfaltværker. Men på dette projekt trækker graveføreren i stedet den knuste asfalt og makadammen, som er grove, knuste sten, ind under gravemaskinen. Så kan han se, når han når ned til jord og ler. Jorden lægger han om bag maskinen eller frem til kollegaen i gravemaskinen foran. På den måde bliver materialerne ved vejen og ligger klar til at komme tilbage i den. - Ny vej af gamle materialer
Når det nye kloakrør er lagt, fyldes jorden tilbage i udgravningen. Nyt sand bruges kun omkring rørene for at beskytte dem efter rørproducentens krav, og det lag af bundsand, der normalt lægges under vejen, er i testprojektet undladt. Ovenpå kommer blandingen af knust asfalt og makadam som bærende lag under den nye asfalt. Kun hvor det har været nødvendigt, for eksempel i en periode med frost, er der tilført lidt nyt stabilgrus.
Værdien det har skabt
Den største gevinst er mindre forbrug af nye råstoffer og mindre transport.
På den ene af de to veje viser Aarsleffs dokumentation, at råstofforbruget blev reduceret med op til 84 procent, mens CO₂-udledningen blev reduceret med op til 71 procent sammenlignet med den traditionelle metode.
CO₂-besparelsen kommer især af, at lastbilerne ikke længere skal køre i pendulfart med asfalt og jord ud og nyt sand og grus ind. Det sparer både diesel og penge. Da Aarhus Vand og Aarsleff har en partneringsaftale, deles besparelsen på råstoffer og transport ligeligt mellem dem.
Metoden har ikke gjort arbejdet langsommere. Det tog omtrent samme tid som normalt. Ifølge Aarsleff er bærelaget, altså vejens opbygning under asfalten, lige så stabil, som hvis der var brugt nyt stabilgrus.
Aarsleff og Aarhus Vand ser projektet som et første skridt mod en fast løsning på de villaveje, de arbejder på. Aarhus Vand er i dialog med Aarhus Kommune om en aftale om, hvad metoden må bruges til. Aarsleff har også erfaring med at bruge kalk til at gøre evt. våd jord indbygningsegnet. Det vil dog kræve en større plads til at blande kalk og jord.
Snubletrådene
Den genbrugte blanding af knust asfalt og makedam er sværere at arbejde med end nyt stabilgrus. Den kan ikke komprimeres lige så godt og binder ikke så fast, og derfor har renovationsbiler lavet større huller i vejen og en enkelt gang siddet fast. Der har dog været meget få sætningsskader. Udbedringerne svarer til omkring én procent af projektets omfang. De beskadigede felter i asfalten kan skiftes, før det endelige slidlag lægges på om nogle år.
Metoden er også meget afhængig af vejret. I frost kan den opgravede jord ikke lægges tilbage, og i våde perioder bliver den for blød. Så må der tilføres sand eller grus, og en del af besparelsen forsvinder. Det betyder, at hvor meget man kan spare, afhænger af både jord og vejr.
Endelig kræver metoden, at vejmyndigheden accepterer den konkrete løsning.
Der er mere i det end bare CO₂ og råstofferne. Vi sparer også omkostningerne til lastbiler, der kører frem og tilbage. Vi ser det som en trædesten til en mere permanent løsning på de veje, vi udfører.
Louise Buhl Holst Thernøe
Ingeniør og projektleder, Per Aarsleff A/S
3 gode råd
Undersøg jorden, før I graver
Jordprøverne afgjorde, om jorden kunne genindbygges. Jo bedre man kender materialerne i vejen, jo mere kan man spare, og jo færre overraskelser får man undervejs.
Start småt, og tag én ting ad gangen
Aarsleff valgte korte stikveje uden tung transport som fx busser, hvor metoden kunne testes uden den store risiko. Ved at afprøve ét greb ad gangen kan man se, hvad der virker, før metoden bliver brugt bredere.
Få vejmyndigheden med fra begyndelsen
Kommunen ejer vejen og bestemmer, hvordan den skal genopbygges. Tidlig og vedholdende dialog, hvor bygherren går forrest, kan åbne for andre metoder at bygge vejen op på.
Om virksomheden
Virksomhed: Per Aarsleff A/S er en dansk entreprenørvirksomhed, der udfører opgaver inden for infrastruktur, klimatilpasning, miljø, energi og byggeri.
Bygherre: Aarhus Vand
Projekt: Kloakseparering i Digterkvarteret, Åbyhøj, Aarhus. Pilotprojekt med genindbygning af opgravede materialer på to stikveje på henholdsvis 158 og 101 meter.
Resultat: Råstofforbruget blev reduceret med op til 84 procent og CO₂-udledningen med op til 72 procent sammenlignet med den traditionelle metode.
Kontaktperson: Louise Buhl Holst Thernøe, ingeniør og projektleder, Per Aarsleff A/S

