Arkil byggemodnede Breinholtparken i Hjerting udelukkende med eldrevne maskiner for Esbjerg Kommune og DIN Forsyning. Nu bruger kommunen erfaringen til at stille skarpere krav i nye udbud.

Kort fortalt
Fra maj til efterår 2025 byggemodnede Arkil 20 parcelhusgrunde i Breinholtparken i Hjerting uden en eneste dieseldrevet maskine på pladsen. En efterfølgende livscyklusanalyse viser, at det reducerede CO₂-udledningen i anlægsfasen med 44,6 procent sammenlignet med et tilsvarende projekt kørt på diesel. Esbjerg Kommune har siden sendt flere anlægsprojekter i udbud med samme krav.
Baggrund
Esbjerg Kommune har et mål om CO₂-neutralitet i 2030. I 2023 tilsluttede kommunen sig en hensigtserklæring om at afprøve emissionsfrie arbejdsmaskiner i sine egne bygge- og anlægsprojekter. Breinholtparken Etape 2 blev valgt som pilotprojekt, blandt andet fordi der allerede stod en transformerstation på stedet.
Arkil havde på det tidspunkt kun begrænset erfaring med eldrift. Virksomheden havde brugt nogle mindre maskiner som pladevibratorer og jordlopper samt en enkelt minigraver med ledningsført strøm. Den havde ingen batteridrevne maskiner i den størrelse, opgaven krævede.
Hvordan gjorde de?
Løsningen byggede ikke kun på nye maskiner. Esbjerg Kommune, DIN Forsyning og Arkil ændrede samtidig på, hvordan et udbud normalt skrues sammen, på hvor tidligt i processen entreprenøren blev involveret, og på hvordan arbejdet blev tilrettelagt på pladsen.
- En udbudsmodel, der delte risikoen
Entreprenørerne konkurrerede ikke på en fast pris. Fire inviterede entreprenører bød i stedet ind med deres ønskede dækningsbidrag inden for en fælles targetpris. Dækningsbidraget vægtede 40 procent, mens organisation og bemanding samt opgaveløsning og tidsplan vægtede 30 procent hver. Strømmen blev leveret af bygherre, så Arkil ikke skulle regne med usikre elpriser og et ukendt forbrug. Udbudsformen kaldes inddragende byggeri. Opgaven handlede dermed ikke kun om at grave så hurtigt som muligt, men om at finde løsninger i fællesskab, efterhånden som udfordringerne opstod. - Elforsyningen var klar før anlægsarbejdet
Normalt bliver elforsyningen til et nyt boligområde først etableret, når anlægsarbejdet er overstået. I Hjerting stod transformerstationen klar fra begyndelsen, fordi området var udbygget i etaper, og der var kapacitet tilbage i stationen. Dermed havde Arkil strøm til både byggeplads og maskiner fra første dag. - Arkil undersøgte markedet og tilpassede opgaven til de maskiner, der fandtes
Arkil havde ikke selv de store eldrevne maskiner og ejer dem heller ikke i dag. Virksomheden gik derfor ud i markedet for at se, hvad der overhovedet kunne skaffes, og lejede maskinerne til opgaven. Da tilbuddet blev regnet, var udvalget tyndt: Der fandtes stort set kun Volvo-maskiner i den relevante størrelse, der var ingen eldrevne afrettere at få, og de største el-gravemaskiner på markedet rakte kun op til omkring otte tons. Arkil planlagde derfor opgaven ud fra de maskiner, der fandtes på det tidspunkt, og lagde arbejdsgangene om, hvor maskinparken ikke slog til. Markedet flyttede sig dog hurtigt. Fra tilbudsgivning til udførelse kom der større maskiner til, og Arkil endte med en gravemaskine på 23 tons og en gummiged på 20 tons. - Tilpasning af logistikken på pladsen
Opladningen foregik via en powerbank på 394 kWh. Planen var at flytte powerbanken ud til maskinerne, når de skulle lade, fordi kørsel med gravemaskiner koster meget strøm. Men powerbanken var en prototype med børnesygdomme, så i praksis blev den ikke flyttet ud, og maskinerne kørte i stedet hen til den og ladede i pauserne og om natten. Til gengæld blev pladslogistikken tilrettelagt, så maskinerne skulle flytte sig mindst muligt. Da transport koster meget batteri, blev stabilgrus erstattet af knust beton, og jorden blev så vidt muligt genbrugt på stedet i en jordbalance. Det reducerede behovet for transport til og fra pladsen. - Løbende dialog med leverandørerne
Undervejs havde Arkil en tæt dialog med Volvo og med udlejningsfirmaet om, hvad der fungerede, og hvad der ikke gjorde, på de konkrete maskiner. Der gik betydelig tid med den formidling, men den gjorde det muligt at justere undervejs — og erfaringerne blev efterfølgende delt bredere i branchen.
Værdien det har skabt
Livscyklusanalysen viser en reduktion på 44,6 procent i anlægsfasen. Analysen omfatter både materialer, transport og selve udførelsen. Materialer og transport udleder stadig CO₂, men maskinerne fylder så meget i regnskabet, at elektrificeringen alene flytter resultatet markant — især når de store gravemaskiner udskiftes, og ikke mindst fordi tomgangskørslen på maskinerne bliver reduceret.
Driftstiden holdt bedre end ventet. I projekteringsfasen regnede man med, at maskinerne kunne køre tre til fire timer på en opladning, før de skulle lade. Det var en stor bekymring for Arkil og for de andre entreprenører, der bød på opgaven, fordi det gjorde projektet svært at prissætte. Da gravearbejdet kom i gang, blev Arkil positivt overrasket over, hvor lidt driftstid der gik tabt. Halvanden måned inde i projektet holdt tidsplanen stadig.
Samtidig ændrede arbejdsmiljøet sig mærkbart. Maskinførerne kunne tale sammen uden at råbe, og de blev overraskede over larmen, da de vendte tilbage til deres vante dieselmaskiner. Rørlæggerne i udgravningerne slap for udstødningsgas ned i hullet, og der lugtede ikke af diesel på pladsen. De nærmeste naboer fortalte, at det eneste, de hørte fra byggepladsen, var bakalarmerne.
Erfaringen har også skabt ny efterspørgsel. Esbjerg Kommune har omsat resultaterne til konkrete krav og sendt yderligere to anlægsprojekter i det centrale Esbjerg i udbud med krav om eldrevne maskiner under udbudsformen inddragende byggeri.
Snubletrådene
Merprisen kræver politisk prioritering. Kravet om emissionsfrie maskiner gjorde byggemodningen 15-20 procent dyrere. En eldrevet maskine koster omkring det dobbelte af en dieselmaskine, og dertil kommer ladeudstyr. Set over maskinens levetid er en elmaskine ifølge Arkil dog ikke nødvendigvis en dyrere investering, fordi den typisk koster mindre i forbrug og vedligehold.
Esbjerg Kommune peger desuden på, at regnestykket også skal tælle de udgifter, der faldt væk: I projektet var der ingen uforudsete udgifter og ingen udgifter til rådgiver og andre følgeomkostninger. Kommunens vurdering er, at prisen netto er den samme i dag. Kommunen har også regnet på et projekt i Kongensgade, og her viser beregningen, at det er væsentligt billigere at drive maskinerne på el end på diesel, når dieselpriserne stiger.
Ny teknologi har børnesygdomme. Powerbanken var en prototype, der netop var kommet til Danmark, og den havde nogle startvanskeligheder. Den 20 tons tunge gummiged måtte derfor i perioder lade om natten ved en Clever-lader ved Netto i nærheden. Maskinerne havde også enkelte driftstop og sikkerhedsfejl, som skyldes de store strømmængder, de arbejder med.
Hver meter koster batteri. Når en gravemaskine kører 300 meter, bruger den 10 procent af batteriet. Pladslogistikken skal derfor planlægges anderledes, og gravførerne skal lære en ny måde at arbejde på. De vaner, der fungerer med en dieselmaskine, giver ikke nødvendigvis den bedste udnyttelse af en opladning.
Set over maskinens levetid er en elmaskine ikke en dyrere investering. Den sparede diesel henter forskellen hjem. Og så er der alt det andet: De larmer mindre, de lugter ikke, og folkene kan tale sammen, mens de arbejder.
Kasper N. Jessen
Formand, Arkil A/S
3 gode råd
Regn på totaløkonomien, ikke på anskaffelsesprisen
En eldrevet maskine koster typisk mere end en dieselmaskine, og det afskrækker mange fra at gå i gang. Men set over maskinens levetid er billedet et andet, når den sparede diesel og sparede vedligeholdsesomkostninger regnes med.
Kom med i projekteringen, ikke først i udførelsen
På Breinholtparken var Arkil med til at projektere vejopbygningen og sikre jordbalancen på pladsen. Det gjorde det muligt at planlægge laderutiner, maskinvalg og arbejdsmetoder i sammenhæng — beslutninger, der ikke kan ændres, når først spaden er i jorden.
Planlæg efter de maskiner, der findes — ikke dem, du mangler
Maskinparken rækker sjældent til alt, når man går i gang, og det behøver ikke være en stopklods. Se på, hvilke arbejdsgange der kan lægges om, så opgaven kan løses med det, der faktisk kan skaffes. Markedet modnes samtidig hurtigt: De maskiner, der mangler, når tilbuddet regnes, kan være på plads, når arbejdet går i gang.
Om virksomheden
Virksomhed: Arkil A/S — anlægsentreprenør med aktiviteter inden for vej- og anlægsarbejde, byggemodning, forsyningsledninger og asfalt. Hovedsæde i Haderslev.
Projekt: Byggemodning af Breinholtparken Etape 2 i Hjerting ved Esbjerg — 20 parcelhusgrunde med vej, regnvands- og spildevandssystem. Danmarks første byggemodning gennemført udelukkende med eldrevne maskiner.
Periode: Maj til efterår 2025. Første spadestik blev taget 5. maj 2025.
Bygherrer: Esbjerg Kommune og DIN Forsyning. Maskinleverandør: Volvo.
Udbudsform: Mest fordelagtige tilbud og anvendelse af udbudsformen inddragende byggeri. Entreprenørerne bød ind med ønsket dækningsbidrag, som vægtede 40 procent, mens organisation og bemanding samt opgaveløsning og tidsplan vægtede 30 procent hver. Strøm var bygherreleverance.
Resultat: 44,6 procent lavere CO₂-udledning i anlægsfasen end i et beregnet dieselscenarie. Livscyklusanalysen er udført af Jacob Klitgaard, LCA-specialist i Aarhus Kommune, og omfatter materialer, transport og udførelse.
Merudgift: Cirka 15-20 procent sammenlignet med et tilsvarende projekt med dieselmaskiner. Esbjerg Kommune vurderer dog, at prisen netto er den samme, når sparede udgifter til rådgiver og uforudsete udgifter regnes med.
Kontaktperson: Kasper N. Jessen, formand, Arkil A/S

