Realdania By & Byg regner på klimaet, før de renoverer – og sparer CO₂ og materialer

Når bygninger skal renoveres og transformeres, er det ikke altid indlysende, hvilke løsninger der giver det laveste klimaaftryk. Realdania By & Byg bruger LCA til at sammenligne løsninger og træffe mere oplyste valg.

Foto: Ulrik Pedersen/Tøndermarsk Initiativet

---

Realdania By & Byg køber, restaurerer og udlejer fredede og bevaringsværdige huse. Mange har holdninger til, hvordan eksisterende og historiske bygninger burde udvikles – og om beslutningerne er gode eller dårlige for klimaet. Men der fandtes langt færre data om klimaaftrykket fra de konkrete valg.

Derfor gik selskabet i 2019 sammen med forskere fra BUILD på Aalborg Universitet om at udvikle en metode, der passer til eksisterende bygninger. Den første fase handlede om at se tilbage på gennemførte restaureringer og transformationer. Det gav et datagrundlag, men var ikke nok til at gøre LCA til et aktivt beslutningsværktøj. Siden er metoden blevet udviklet, så den også kan bruges aktivt i beslutninger om nye restaureringer, drift og vedligehold.

Det kræver en særlig metode. En gammel bygning kan ikke vurderes som et nybyggeri, for den står der allerede. Derfor regner Realdania By & Byg på de materialer, der bliver tilført og fjernet, på vedligeholdet og på varmeforbruget.

For at tilpasse LCA til renovering og transformation – og gøre metoden til noget, der kan bruges i hverdagen – har Realdania By & Byg arbejdet med både metode, data og organisation.

1. Regnede først på det, de allerede havde gjort
   Sammen med BUILD tog Realdania By & Byg udgangspunkt i konkrete ejendomme og gennemgik tidligere restaureringer og transformationer. De ansvarlige for driften blev interviewet om de typiske vedligeholdelsesopgaver, og erfaringerne blev samlet i en database. Kortlægningen blev siden grundlaget for at bruge LCA mere aktivt i organisationen. I dag indeholder regnearket alene for vedligehold mere end 200 forskellige aktiviteter, blandt andet maler-, isolerings- og pudsearbejde.
2. Tilpassede metoden til eksisterende bygninger
   Realdania By & Byg bruger den almindelige LCA-metode som udgangspunkt, men har tilpasset den til restaurering og drift af historiske ejendomme. Materialeforbruget opgøres for selve restaureringen på baggrund af EPD’er (miljøvaredeklarationer), og i brugsfasen er modulet for vedligehold valgt frem for modulet for udskiftning. Derudover er der tilføjet et modul for nedrivning af eksisterende materialer. Det betyder, at beregningerne kan bruges til at se på et centralt spørgsmål i eksisterende bygninger: Hvad sker der med klimaaftrykket, hvis man bevarer, vedligeholder eller udskifter?
3. Fik drift og varme med i regnestykket
   Den første generation af LCA-beregningerne handlede primært om materialerne i restaureringerne. Siden har Realdania By & Byg koblet energidata og vedligehold tættere på modellen. Med målere, energiledelse og løbende registreringer kan selskabet i dag bruge tallene til at prioritere drift og vedligehold. Det er vigtigt, fordi et valg, der ser klimamæssigt fornuftigt ud, når man kun ser på materialerne, kan se anderledes ud, når energiforbruget over bygningens levetid regnes med. Realdania By & Byg har derfor blandt andet arbejdet systematisk med at skifte energikilder til fjernvarme og varmepumper, hvor det er muligt.
4. Brugte tallene i hverdagens valg
   LCA bruges ikke kun i de store restaureringer. Det er især et værktøj, når man er i tvivl om effekten af et tiltag, eller når flere løsninger kan gå i forskellige retninger. Når en overflade skal skiftes, regnes der på materialet og på, om det kan repareres i stedet. Skal et gulv skiftes, regnes der på materialet og på, om det kan repareres. På en nyerhvervet ejendom, hvor taget viste sig at være lagt forkert, bliver teglstenene genbrugt et andet sted. Og toiletter og sanitet bliver afkalket og gjort grundigt rent, hvor de før ville være blevet skiftet. Det skal skiftes på et tidspunkt, men tidspunktet kan ofte skubbes.
5. Lod tallene sige fra
   Beregningerne bruges også til at stoppe tiltag, der ser rigtige ud. Et ekstra lag glas i vinduerne kan for eksempel koste mere CO₂, end det sparer på varmen. På Marcussens Gård i Aabenraa viste regnestykket, at en fordobling af loftsisoleringen fra 200 til 400 mm kun ville spare 25 kg CO₂ om året i driften. Det var for lidt til at opveje den ekstra mængde materiale. I Augustenborg blev et nyt tegltag, der skulle få 1970’er-bygningen til at ligne nabohusene, opgivet af samme grund. I Støberihallerne i Præstø blev et nyt indvendigt skelet til at afstive murværket i den 126 år gamle bygning fravalgt. I stedet accepterede selskabet sammen med statikeren, at bygningen “flyder” på sit løse underlag, som den har gjort i over 100 år.

Den største værdi er, at holdninger har fået et datagrundlag. Før var der mange meninger om, hvad der er bedst for klimaet i en gammel bygning. Nu kan Realdania By & Byg se, hvor et tiltag faktisk sparer CO₂, og hvor det ikke gør.

Tallene viser også, hvor indsatsen gør mest gavn. Tidligt i arbejdet stod det klart, at dæk og tag typisk er de bygningsdele, der koster mest CO₂. Og opvarmningen betyder ofte mere end selve restaureringen. Det har ført til en målrettet indsats for at skifte olie og gas ud. Samtidig undgår selskabet at bruge store beløb på tiltag med lille klimaeffekt og kan i stedet gå efter de lavthængende frugter.

Metoden har desuden givet godt håndværk og vedligehold en ny værdi. Kan en bygningsdel holde fem år længere, kan det aflæses i regnestykket. Det samme gælder spild og byggesjusk, som koster både penge og CO₂.

Samtidig er LCA blevet en del af bygningsdriften. Her bliver vedligeholdelsesaktiviteterne løbende registreret og vurderet, og erfaringerne bliver brugt, når nye restaureringer skal planlægges. På den måde bliver driften et erfaringsmaskinrum, hvor man kan se, hvilke løsninger der fungerer i praksis – og hvilke der giver et stort CO₂-aftryk over tid.