Cirkulær økonomi i byggeri og anlæg
Den danske bygge- og anlægssektor er en af de største forbrugere af jomfruelige ressourcer. Handletankens ambition er at ændre det markant inden 2030.
Hvad er cirkulær økonomi?
Cirkulær økonomi handler om at bruge færre nye ressourcer og få mest mulig værdi ud af dem, vi allerede har.
I stedet for at udvinde, producere, bruge og smide væk skal produkter og materialer holdes i brug så længe som muligt. De skal kunne vedligeholdes, repareres og genbruges. Når de ikke længere kan bruges, skal materialerne så vidt muligt genanvendes og indgå i nye kredsløb.
I byggeriet er der flere veje mod en mere cirkulær fremtid. Vi skal bevare og transformere eksisterende bygninger frem for at rive ned. Vi skal bruge færre materialer gennem bedre design og dimensionering, forlænge bygningers og materialers levetid og gøre dem lettere at vedligeholde og tilpasse. Samtidig skal flere materialer bruges igen.
Det kræver, at hele værdikæden arbejder sammen. Handletankens ambition er at reducere bygge- og anlægssektorens forbrug af jomfruelige ressourcer markant inden 2030.
Cirkulær økonomi og byggeri – hurtige tal
Af Danmarks ressourceforbrug
Bygge- og anlægssektorens andel af det samlede materialefodaftryk
Kilde: Circularity Gap Report Denmark, 2023
Af Danmarks affaldsmængde
Bygge- og anlægssektorens andel af den samlede affaldsmængde
Kilde: Energistyrelsens Affaldsstatistik, 2024
Danmarks cirkularitetsindeks
Andelen af samfundets materialer, der føres tilbage i kredsløbet
Kilde: Circularity Gap Report Denmark, 2023
160.000 mursten fra et hospital blev genbrugt på Katrinedals Skole
Da Katrinedals Skole i Vanløse skulle udvides, blev 160.000 mursten fra en nedrevet hospitalsbygning til facader på de nye bygninger. Murstenene blev muret med kalkmørtel, så de senere kan skilles ad og bruges på ny.
Læs hele casen ↗Bygge- og anlægssektorens ressourceproblem
Det meget store forbrug af jomfruelige – dvs. ikke genbrugte – ressourcer i Danmark og globalt udgør en bæredygtighedstrussel. Ressourceudvinding ødelægger store områder og økosystemer. Udgravning af sten, grus og sand skaber store tomme områder uden liv, både på land og i havet. Industriel skovfældning ødelægger samtidig økosystemer for dyr og planter. Ressourceudvinding og -bearbejdning er desuden forbundet med et stort CO₂-aftryk.
Det estimeres, at de nuværende forekomster af sand, sten og grus kun kan dække det danske behov i mellem 5 og 35 år. Hvis de tilgængelige ressourcer bliver knappe, skal materialerne importeres. Det medfører også en stor klimabelastning og kan ødelægge naturen andre steder i verden.
Hvert år udvides bygningsmassen i Danmark med ca. 1 pct. Nye byggeprojekter kræver ofte store mængder nyudvundne ressourcer. Samtidig er der et stort potentiale for at genbruge flere af de materialer, der allerede findes i vores bygninger, når vi renoverer og river ned.
Det er derfor afgørende, at bygge- og anlægssektoren i højere grad tænker cirkulært – og dermed reducerer sit forbrug af jomfruelige ressourcer – hvis den bæredygtige omstilling skal lykkes.
Fra lineær til cirkulær: hvad kræver det?
Cirkulær økonomi handler ikke kun om at genanvende mere. Det handler om at holde materialerne i brug så længe og så højt i værdi som muligt – og om at undgå, at affaldet overhovedet opstår.
Affaldshierarkiet, som Handletanken anbefaler at følge, prioriterer indsatserne i denne rækkefølge. Jo højere oppe, jo mere af materialernes værdi bevares:
- Forebyggelse. Undgå, at affald opstår i første omgang. I byggeriet kan det fx handle om at projektere med færre materialer, minimere spild og planlægge indkøb og leverancer bedre.
- Forberedelse til genbrug. Bevar produkter og materialer, så de kan bruges igen til samme formål. I byggeriet kan det fx være mursten, døre eller vinduer, der tages forsigtigt ned, renses, testes og genbruges i et nyt byggeri.
- Genanvendelse. Når produkter ikke længere kan bruges igen, kan materialerne i stedet indgå i produktionen af nye produkter eller materialer. Fx kan beton knuses og anvendes som tilslag i nye materialer.
- Anden nyttiggørelse. Affaldet udnyttes på anden vis, fx til energiproduktion gennem forbrænding. Her bevares materialets oprindelige værdi ikke, men noget af energien udnyttes.
- Bortskaffelse. Den mindst ønskede løsning er at bortskaffe affaldet uden nyttiggørelse, fx ved deponering.
Fem måder at reducere ressourceforbruget
Fem konkrete greb kan hjælpe bygge- og anlægssektoren med at bruge færre jomfruelige ressourcer – og mange kan allerede tages i brug i dag.
Handletankens anbefalinger
Handletankens anbefalinger til sektoren reflekterer en ambitiøs tilgang til at fremme cirkulær økonomi. Anbefalingerne kan opdeles i tre hovedtemaer: standardisering og dokumentation, integreret cirkulær økonomi og støtte til innovation og bæredygtighed.
Standardisering og dokumentation
For at sikre en ensartet tilgang til genbrugsmaterialer, er standardisering af dokumentation afgørende. Det gør det lettere for alle aktører i sektoren at vurdere og vælge bæredygtige materialer. Dette inkluderer også brugen af miljøscreeninger i kreditvurderingsprocesser, hvilket understreger betydningen af bæredygtighed i finansielle beslutninger.
Integreret cirkulær økonomi
En handlingsplan for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren er nødvendig for at skabe en fælles forståelse og strategi. Dette skal ledsages af retningslinjer i bygningsreglementet, som støtter cirkulære principper. Desuden skal der fokuseres på at reducere spild og affald i byggedesign og -proces, samt fremme eksperimenterende byer via dispensations-ordninger for at styrke nytænkning og innovation.
Støtte til innovation og bæredygtighed
For at drive sektoren fremad, skal der være en markedsmodning for bæredygtigt byggeri, hvilket indebærer at skabe et miljø, hvor bæredygtige praksisser kan trives. Dette inkluderer en national strategi for forskning og innovation, der kan fremme hurtigere byggeinnovation. Centralisering af bygningsdata samt etablering af videns- og datahubber vil yderligere styrke brugen af data og viden i sektoren.
Ofte stillede spørgsmål om cirkulær økonomi og byggeri
Hvad er cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren?
Cirkulær økonomi i byggeriet betyder, at bygninger, bygningsdele og materialer holdes i brug så længe og så højt i værdi som muligt, så behovet for nye, jomfruelige råstoffer falder. Det er modsætningen til den lineære model, hvor vi udvinder, bygger, river ned og smider væk.
I praksis handler cirkulært byggeri om at bevare og transformere eksisterende bygninger frem for at rive ned, designe nyt byggeri, så det kan tilpasses og skilles ad, genbruge bygningsdele direkte, genanvende materialer i høj kvalitet og designe spild ud af projektet fra start. Bygge- og anlægssektoren står for 31 pct. af Danmarks samlede materialeforbrug og for 40 pct. af den samlede affaldsproduktion. Derfor er sektoren afgørende, hvis Danmark skal bruge færre ressourcer.
Hvor cirkulær er Danmarks økonomi?
Danmarks økonomi er kun 4 pct. cirkulær. Det betyder, at 96 pct. af de materialer, der går ind i den danske økonomi, er jomfruelige (Circularity Gap Report Denmark, 2023).
Til sammenligning er den globale økonomi 6,9 pct. cirkulær.
Danmark forbruger 142,2 mio. ton jomfruelige materialer om året – 24,5 ton pr. indbygger mod et EU-gennemsnit på 17,8 ton og et globalt gennemsnit på 11,9 ton (Circularity Gap Report Denmark, 2023).
Hvor meget affald kommer fra byggeri og anlæg i Danmark?
Bygge- og anlægssektoren er Danmarks største affaldskilde og stod for 41 pct. af den samlede danske affaldsproduktion i 2024 (Energistyrelsen, Affaldsstatistik 2024).
Affaldet består især af beton, tegl, asfalt, træ, metal, gips og blandet affald fra nedrivning og renovering. Den største gevinst ligger derfor i at forebygge affaldet gennem renovering, præcis dimensionering og design for adskillelse – ikke kun i at sortere det bedre bagefter.
Hvad er de største barrierer for cirkulær økonomi i byggeriet?
De største barrierer er ikke tekniske, men økonomiske, kulturelle og strukturelle. Byggeriets Handletank for Bæredygtighed peger på seks:
- En konservativ kultur i bygge- og anlægssektoren hvor ’plejer’ ofte dominerer
- Manglende økonomiske incitamenter, f.eks. kan renovering ofte være dyrere end nybyggeri, og genbrugsmaterialer være dyrere at benytte end nye materialer
- Usikkerhed om kvaliteten af genbrugte materialer og heraf spørgsmål om risici
- Manglende infrastruktur til at håndtere genbrugte og genanvendte materialer
- Manglende efterspørgsel i markedet og hos kunderne
- Manglende viden og uddannelse inden for cirkulære løsninger blandt arkitekter, ingeniører, entreprenører og producenter
Hvad er forskellen på genbrug, genanvendelse og downcycling?
Genbrug betyder, at et produkt eller en bygningsdel bruges igen til samme formål – fx en mursten, en dør eller en stålbjælke. Genanvendelse betyder, at materialet oparbejdes til råvare i et nyt produkt. Downcycling er genanvendelse, hvor materialet mister værdi og funktion.
Det klassiske danske eksempel er knust beton og tegl, der bruges som fyld og bærelag under veje. Det tæller i statistikken som nyttiggørelse, men erstatter kun billige råstoffer. Byggeriets Handletank for Bæredygtighed arbejder for, at flere materialer genbruges eller genanvendes i samme eller højere kvalitet.
Hvad er design for adskillelse?
Design for adskillelse – også kaldet design for demontering – betyder, at en bygning projekteres, så bygningsdele og materialer kan skilles ad uden at blive ødelagt og derfor kan genbruges, repareres eller udskiftes enkeltvis.
Det sker fx med skruede og boltede samlinger i stedet for lim og støbte samlinger, med modulære og standardiserede elementer, med kalkmørtel i murværk, så murstenene kan renses, og med adskilte lag for bærende konstruktion, klimaskærm og installationer. Princippet giver bygningen længere levetid, fordi den lettere kan tilpasses nye behov, og det gør dagens nybyggeri til morgendagens materialebank. Design for adskillelse virker bedst sammen med digital dokumentation af materialerne, så fremtidige ejere ved, hvad bygningen indeholder, og hvordan den skilles ad.
Hvad er selektiv nedrivning og urban mining?
Selektiv nedrivning er nænsom nedrivning, hvor materialer og bygningsdele kortlægges, tages ned og sorteres hver for sig, så de kan genbruges eller genanvendes. Urban mining er princippet om at se eksisterende bygninger og anlæg som en mine af materialer.
Siden 1. juli 2025 har selektiv nedrivning været lovkrav i Danmark, når 250 m² etageareal eller mere fjernes fuldstændigt – også når fundament eller kælder bliver stående. Bygherren skal bl.a. bruge en nedrivningsvirksomhed, der er autoriseret af Miljøstyrelsen, udpege en miljø- og ressourcekoordinator og indsende en standardiseret nedrivningsplan med miljø- og ressourcekortlægning.
Hvad anbefaler Handletanken for at styrke den cirkulære økonomi i bygge- og anlægssektoren?
Handletanken har 13 anbefalinger, der skal reducere bygge- og anlægssektorens forbrug af jomfruelige ressourcer. De handler blandt andet om at skabe bedre rammer for cirkulære løsninger, reducere spild og affald og gøre det lettere at bruge genbrugsmaterialer.
Anbefalingerne skal bidrage til Handletankens ambition om at reducere sektorens forbrug af jomfruelige ressourcer markant inden 2030.
Se alle 13 anbefalinger til at styrke overgangen til cirkulær økonomi →