Da Katrinedals Skole i Vanløse skulle udvides, blev 160.000 mursten fra en nedrevet hospitalsbygning til facader på de nye bygninger. Murstenene blev muret med kalkmørtel, så de senere kan skilles ad og bruges på ny.
Kort fortalt
Da Katrinedals Skole i Vanløse skulle udvides med to nye bygninger, var målet at få dem til at spille sammen med den bevaringsværdige skole, samtidig med at cirkulær økonomi blev tænkt ind i projektet. Derfor blev 160.000 mursten fra nedrivningen af en bygning på Bispebjerg Hospital renset og testet, før de blev brugt i de nye facader. Anvendelsen af genbrugstegl gav en besparelse på 70 ton CO₂. Murstenene blev muret med kalkmørtel, så de senere kan skilles ad og bruges på ny.
Baggrund
København vokser, og mange af byens ældre skoler skal derfor udvides. Katrinedals Skole er næsten 100 år gammel og bevaringsværdig. Da skolen skulle udvides, var målet at skabe nye bygninger, der spillede sammen med den eksisterende arkitektur.
Den gamle skole er muret, og her gav genbrugstegl en særlig mulighed. Stenene har struktur, spil og spor efter et tidligere liv, som giver de nye bygninger noget af den samme karakter som den gamle skole.
Samtidig passede valget til den cirkulære tankegang: I stedet for at producere nye sten kunne man bruge mursten, der allerede havde været en del af en bygning.
Katrinedals Skole var et af de tidlige projekter med genbrugstegl i større byggeri – og det første i Københavns Kommune, hvor man fra starten planlagde at bruge mursten fra en nedrivning i et nyt byggeri et andet sted.
Hvordan gjorde de?
Genbrugsmaterialer kræver mere planlægning end nye materialer. På Katrinedals Skole blev genbrugstegl tænkt ind fra starten – fra materialevalg og dokumentation til nedrivning, udførelse og muligheden for at bruge stenene på ny.
- Beslutningen blev truffet fra de første skitser
JJW Arkitekter var med fra de første skitser og fastlagde sammen med Københavns Kommune, at de nye bygninger skulle opføres med genbrugstegl. Det gjorde det muligt at indarbejde materialet i projekteringen og udbuddet fra begyndelsen. Valget handlede både om arkitektur og cirkulær økonomi. De nye bygninger skulle spille sammen med den eksisterende skole, og genbrugstegl gav den materialekvalitet og variation, som projektet krævede. - Fra nedrivning til nybyggeri
Murstenene kom fra en bygning på Bispebjerg Hospital, som skulle rives ned. Hvis materialer fra en nedrivning skal bruges i et andet byggeri, skal nedrivningen planlægges med det efterfølgende genbrug for øje – for nedrivningsmetoden har stor betydning for, hvor mange hele sten der kan udvindes. På Katrinedals Skole blev murstenene sendt videre til rensning og sortering, før de kunne indgå i de nye bygninger. - Rensning og dokumentation
Hos Gamle Mursten blev stenene renset og sorteret. De blev også trykprøvet, så deres styrke kunne dokumenteres til det nye byggeri. På den måde blev mursten fra en nedrivning gjort klar til at indgå som et kvalitetssikret produkt i et nyt byggeprojekt. Leverandøren kunne samtidig vejlede entreprenør og murere om håndteringen. - Håndtering af genbrugstegl
Genbrugstegl varierer mere end nye sten. Derfor kræver de, at de udførende kan arbejde med variationer i størrelse, form og kvalitet. Derfor kræver løsningen opkvalificering af håndværkere og et højere vidensniveau hos både bygherre, rådgivere og entreprenører. - Design til fremtidigt genbrug
Tilbygningerne blev muret med cementfri kalkmørtel, der var Cradle to Cradle-certificeret. Cradle to Cradle er en certificering af produkter, der blandt andet vurderer, om materialer kan indgå i cirkulære kredsløb. Mørtlen blev valgt, så murstenene senere kan skilles fra mørtlen uden at blive ødelagt. Dermed blev muligheden for fremtidigt genbrug tænkt ind allerede ved opførelsen.
Værdien det har skabt
De 160.000 mursten fra den nedrevne hospitalsbygning vejer tilsammen omkring 350 ton. I stedet for at ende som knust materiale blev de renset og brugt i Katrinedals Skoles facader. Ifølge JJW Arkitekter – som var totalrådgiver på projektet – gav anvendelsen af genbrugstegl en besparelse på 70 ton CO₂.
Murstenene er muret med cementfri kalkmørtel, som gør det muligt at skille dem ad igen uden at ødelægge dem. Dermed er der ikke kun tænkt på at genbruge materialer fra en tidligere bygning – også den nye bygning er opført, så materialerne kan bruges på ny senere.
Kalkmørtlen har samtidig en vis elasticitet, som er en fordel, fordi genbrugstegl er lidt mindre robuste end nye sten. Hvis murværket bevæger sig en smule, kan fugen optage noget af bevægelsen, så det i højere grad er fugen frem for stenen, der revner.
Værdien rækker også ud over materialernes tekniske egenskaber. Genbrugsteglene giver facaderne mere spil og en stoflig karakter, som får de nye bygninger til at spille sammen med den gamle skole. Med genbrugstegl bliver de nye bygninger ”født med historie”, så de meget bedre passer ind i den historiske kontekst. Projektet gav samtidig vigtig erfaring med, hvad der skal til for at få genbrugsmaterialer til at fungere i større byggeri. Det viste både potentialet i at bruge materialer fra eksisterende bygninger – og de praktiske udfordringer, der opstår, når materialer skal tages ud af én bygning og indgå i en anden.
Snubletrådene
Prisen kan være højere. Genbrugstegl er dyrere end den billigste nye maskinsten. Men på Katrinedals Skole var det ikke det relevante alternativ. De nye bygninger skulle passe til en bevaringsværdig skole med murede facader og høj materialekvalitet. Sammenlignet med en ny tegl af tilsvarende kvalitet lå genbrugsteglen i samme prisleje på daværende tidspunkt. Da projektet blev gennemført, var der heller ikke LCA-krav, som kunne indgå i vurderingen. I dag er det muligt at holde materialevalget op mod bygningers klimakrav, hvilket kan gøre den klimamæssige værdi af genbrugsmaterialer tydeligere.
Genbrugsmaterialer udfordrer de vante arbejdsgange. Genbrugstegl kan have mindre variationer i størrelse, form og kvalitet, men det burde ikke være en udfordring for kompetente murere. Dog skal man være opmærksom på, at det kan det blive brugt som argument for, at bygherre skal acceptere dårligere kvalitet, selvom det snarere er den håndværksmæssige udførelse, der har skylden. Kalkmørtel stiller samtidig andre krav end traditionel cementmørtel. Blandt andet skal der tages hensyn til vejr- og frostforhold og til, hvornår på året der mures. Det er ikke nødvendigvis mere tidskrævende at mure med genbrugstegl, men det kræver, at de udførende kender materialerne og er indstillet på at arbejde anderledes.
Vejen fra genbrugsmateriale til byggeprodukt. Skal genbrugte byggematerialer udbredes, er det ikke nok, at materialet fysisk kan bruges igen. Bygherren skal også kunne få den dokumentation, kvalitetssikring og leveringssikkerhed, som et byggeprodukt kræver. På Katrinedals Skole blev murstenene renset, sorteret og testet, før de kunne indgå i det nye byggeri. Det gjorde dem anvendelige som byggemateriale – men processen er mere kompleks end at bestille et nyt, standardiseret produkt. Hvis genbrug skal op i skala, kræver det derfor et marked, hvor genbrugsmaterialer er tilgængelige som dokumenterede produkter.
Normer skal kunne rumme nye løsninger. Regler og normer er ofte skrevet ud fra kendte materialer og produktionsmetoder. Det kan gøre dokumenterede genbrugsløsninger sværere at vælge – og dermed bremse det marked, der skal bringe genbrug op i skala.
Skal vi bruge flere genbrugsmaterialer, skal vi turde prøve løsninger, vi ikke kender endnu – og være villige til at opbygge den viden, der gør dem mulige.
Katja Viltoft
Kreativ direktør og partner, JJW Arkitekter
3 gode råd
Opbyg viden, før I går i gang
Hvis I vælger et materiale eller en løsning, der ikke er velkendt, skal bygherre, rådgivere og entreprenører sætte sig ind i de særlige krav til dokumentation, udførelse og kvalitet. Brug også leverandører og andre med praktisk erfaring.
Sammenlign med det rigtige alternativ
Vurder ikke genbrugsmaterialet op mod den billigste nye løsning. Sammenlign med det produkt, der reelt ville være alternativet i projektet – både på pris, kvalitet, funktion og ikke mindst æstetik. For husk: det vi bygger skal stå i 100 år.
Vær nysgerrig på det, I ikke har prøvet før
Nye løsninger kræver ofte, at man gør noget anderledes end normalt. Sæt jer ind i udfordringerne, brug leverandørernes erfaringer og find ud af, hvad der skal til for at få løsningen til at fungere, før I afviser den.
Om virksomheden
Virksomhed: JJW Arkitekter – dansk arkitektvirksomhed med fokus på blandt andet transformation, nybyggeri og bæredygtigt byggeri.
Projekt: Udvidelse af Katrinedals Skole i Vanløse med to nye bygninger.
Bygherre: Københavns Kommune.
Samarbejdspartnere: Rambøll, BOGL
Genbrug: 160.000 mursten fra nedrivningen af en bygning på Bispebjerg Hospital blev renset, sorteret og testet, før de blev brugt i de nye facader.
CO₂-resultat: Anvendelsen af genbrugstegl gav en besparelse på 70 ton CO₂.
Kontaktperson: Katja Viltoft, kreativ direktør og partner, JJW Arkitekter.
