CO₂-aftryk fra
byggeri og anlæg
Byggeriets CO₂-aftryk findes ikke kun på byggepladsen. En stor del opstår i materialer, transport og energiforbrug.
Hvordan hænger byggeri, anlæg og klima sammen?
Bygge- og anlægssektoren skaber de fysiske rammer, vi lever i hver dag. Sektoren beskæftiger knap 200.000 mennesker og omsætter for mere end 360 mia. kroner om året. Klimaaftrykket opstår ikke kun på byggepladsen, men i hele værdikæden bag de bygninger og anlæg, vi bruger.
Udledningerne kommer blandt andet fra produktion og transport af byggematerialer, selve byggeprocessen og energiforbruget i bygninger. En stor del af materialerne kommer fra udlandet, og derfor ligger en betydelig del af byggeriets klimaaftryk uden for Danmarks grænser.
Danmark har med klimaloven forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til 1990. Det kræver, at alle dele af samfundet bidrager – også bygge- og anlægssektoren.
Sektoren har allerede reduceret sine CO₂-udledninger markant. Især de udledninger, der sker i Danmark. Men hvis vi skal forstå byggeriets samlede klimaaftryk og finde de største muligheder for yderligere reduktioner, er det afgørende at vide, hvor udledningerne opstår, og hvor vi kan gøre den største forskel.
CO₂-aftryk fra byggeri og anlæg – hurtige tal
Reduktion siden 1990
Bygge- og anlægssektorens territoriale CO₂-aftryk er reduceret markant siden 1990.
Forventet reduktion i 2030
Den forventede reduktion af sektorens territoriale CO₂-aftryk sammenlignet med 1990.
Af Danmarks udledninger
Bygge- og anlægssektorens andel af Danmarks samlede drivhusgasudledninger i 2025.
CG Jensen har skåret CO₂-udledningen med 47 procent på fire år
Entreprenørvirksomheden har flyttet klimabeslutningerne tættere på projektering, indkøb og udførelse – og gjort bæredygtighed til en del af den almindelige forretning.
Læs hele casen ↗Sådan måler vi CO₂-tallene
Der findes flere måder at opgøre bygge- og anlægssektorens CO₂-aftryk på. Tre begreber går igen, når tallene på denne side skal forstås og sammenlignes:
Territorialt CO₂-aftryk
Territoriale udledninger er de CO₂-udledninger, der fysisk sker inden for Danmarks grænser – på byggepladser, i fabrikker og i transportsektoren. Det er disse udledninger, der indgår i Danmarks klimamål og i FN’s klimaopgørelser.
Forbrugsbaseret CO₂-aftryk
Forbrugsbaserede udledninger omfatter hele CO₂-aftrykket knyttet til dansk bygge- og anlægsaktivitet – uanset hvor i verden udledningerne finder sted. Opgørelsen giver et bredere billede af sektorens samlede klimaaftryk.
Scope 1, 2 og 3
Scope 1 dækker sektorens egne direkte udledninger. Scope 2 omfatter de indirekte udledninger fra den energi, virksomhederne køber, fx el og fjernvarme. Scope 3 rummer alle øvrige indirekte udledninger i værdikæden.
Handletanken måler bygge- og anlægssektorens CO₂-aftryk
Byggeriets Handletank for Bæredygtighed tager hvert år temperaturen på bygge- og anlægssektorens CO₂-aftryk – og fremskriver udviklingen frem mod 2050.
Hovedindsigter til ovenstående figur
CO₂-udledningerne i bygge- og anlægssektoren er reduceret 78 pct. siden 1990.
Fremskrivningen peger på 89 pct. reduktion i 2030 og 96 pct. i 2050.
De største reduktioner skyldes den grønne energiomstilling og en stadig grønnere produktion af byggematerialer.
Hovedindsigter til ovenstående figur
Bygge- og anlægssektoren står for ca. 15 pct. af Danmarks samlede drivhusgasudledninger i 2025.
Fra 2030 forventes sektorens andel at falde til omkring 10 pct.
Andelen er faldet siden 1990, fordi udledningerne i bygge- og anlægssektoren er reduceret hurtigere end resten af samfundet.
Hovedindsigter til ovenstående figur
Bygge- og anlægssektorens territoriale CO₂-aftryk er 5,2 mio. ton CO₂ i 2025.
Medregnes udledninger fra importerede byggematerialer, bliver det samlede forbrugsbaserede klimaaftryk 9,4 mio. ton CO₂.
Det viser, at en væsentlig del af sektorens klimaaftryk ligger uden for Danmarks grænser.
Hovedindsigter til ovenstående figur
Scope 1 (direkte udledninger fra sektorens egne aktiviteter) forventes reduceret med 81 pct. fra 2025 til 2050.
Scope 3 falder også, men langsommere, fordi udledninger fra materialer i værdikæden er sværere at reducere.
I 2050 udgør Scope 3 derfor en større del af det samlede klimaaftryk end i dag.
Hovedindsigter til ovenstående figur
Drift i bygninger er den største enkeltkilde til udledninger i 2025.
Udledninger fra drift falder markant frem mod 2050 som følge af elektrificering og grønnere el- og varmeforsyning.
Procesrelaterede udledninger fra byggematerialer forventes også at blive reduceret fra 2030.
Hovedindsigter til ovenstående figur
Byggeriet (nybyggeri, renovering og drift) står for omkring 82 pct. af sektorens territoriale udledninger i 2025.
Udledninger fra anlæg udgør de resterende 18 pct.
Nybyggeri, renovering og anlæg forventes alle at reducere deres udledninger med mere end 75 pct. frem mod 2050.
Hovedindsigter til ovenstående figur
Det forbrugsbaserede aftryk er reduceret 61 pct. siden 1990 – og forventes reduceret 81 pct. i 2035.
Drift i bygninger og energi til materialeproduktion har historisk domineret – begge forventes at falde kraftigt.
Nettoimport af byggematerialer (udledninger i udlandet) udgør en voksende relativ andel.
Hovedindsigter til ovenstående figur
Energiintensiteten er faldet knap 30 pct. siden 1990 og ventes at være halveret i 2050.
CO₂-intensiteten er faldet langt kraftigere – fra indeks 100 i 1990 til 13 i 2025.
Forskellen viser, at faldet i udledninger først og fremmest skyldes en grønnere energiforsyning – ikke et lavere energiforbrug.
Hovedindsigter til ovenstående figur
Sektorens samlede energiforbrug har ligget stabilt omkring 250–300 PJ siden 1990 og ventes at ligge på 275 PJ i 2050.
Drift i bygninger står for langt det meste: 231 af 277 PJ i 2025.
Energiforbruget til fremstilling af byggematerialer ventes at falde fra 28 til 16 PJ frem mod 2050.
På CO₂ er vi langt – men vi er ikke i mål med omstillingen
CO₂-udledningerne i bygge- og anlægssektoren er reduceret markant siden 1990: Faldet er på 78 procent, og reduktionen forventes at nå 89 procent i 2030 og 96 procent i 2050.
De store reduktioner skyldes først og fremmest den grønne omstilling af energisystemet og en stadig grønnere produktion af byggematerialer i Danmark. Samtidig har skærpede krav og nye værktøjer som livscyklusvurderinger ændret praksis i branchen. Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren har været en drivende ramme for den indsats.
Sektorens samlede klimaaftryk er imidlertid større end de danske udledninger alene, fordi det også omfatter udledninger fra byggematerialer produceret i udlandet. Derfor fylder materialerne stadig mere i klimaregnskabet: Hvor kommer de fra, hvordan produceres de, hvordan indgår de i byggeriet, og hvad sker der med dem, når en bygning renoveres eller rives ned?
Ressourceforbrug: næste fase af omstillingen
CO₂ er ikke sektorens eneste bundlinje. Byggeriet bruger store mængder af Danmarks materialer og står bag en stor del af affaldet – og det ansvar skal tages lige så alvorligt som klimaaftrykket.
Det handler om cirkulær økonomi: at holde materialer i kredsløb i stedet for at udvinde nyt og kassere brugt. Når bygninger designes til lang levetid, reparation og genbrug, mindskes både ressourceforbruget og udledningerne – og presset på naturen falder, fordi færre nye råstoffer skal graves eller høstes.
Det handler også om biodiversitet. Byggeri og anlæg påvirker natur og levesteder både direkte på byggegrunden og indirekte gennem hele værdikæden – fra udvinding af råstoffer til produktion og transport. Et lavere ressourceforbrug er derfor også en forudsætning for at mindske presset på biodiversiteten.
Næste fase af den bæredygtige omstilling kræver derfor et bredere fokus på ressourceforbruget. En mere effektiv brug af ressourcer kan på én gang reducere de resterende CO₂-udledninger, styrke den cirkulære økonomi og beskytte naturen – de tre områder hænger sammen og skal løses i fællesskab, ikke hver for sig.
Ofte stillede spørgsmål om CO₂ i byggeriet
Hvor stort er CO₂-aftrykket fra bygge- og anlægssektoren i Danmark?
I 2025 var bygge- og anlægssektorens CO₂-udledninger i Danmark 5,2 mio. ton. Det er de udledninger, der sker inden for Danmarks grænser, og som indgår i Danmarks klimamål.
Ser man også på CO₂-udledninger fra de byggematerialer, vi importerer, var sektorens samlede forbrugsbaserede klimaaftryk 9,4 mio. ton CO₂. Det forbrugsbaserede aftryk giver dermed et bredere billede af den samlede klimapåvirkning fra dansk byggeri og anlæg.
Hvordan har bygge- og anlægssektorens CO₂-aftryk udviklet sig?
Sektorens CO₂-udledninger i Danmark er faldet markant siden 1990. Det territoriale aftryk er reduceret med 78 procent – fra 23,2 mio. ton CO₂ i 1990 til 5,2 mio. ton i 2025.
Det er en større reduktion end i mange andre dele af økonomien. Derfor er sektorens andel af Danmarks samlede udledninger også faldet: Fra over 30 procent i 1990 til omkring 15 procent i 2025.
Hvad forventes bygge- og anlægssektorens CO₂-aftryk at være i 2030?
Ifølge Handletankens fremskrivning forventes sektorens CO₂-udledninger i Danmark at falde til 2,5 mio. ton i 2030. Det svarer til en reduktion på 89 procent siden 1990.
Fremskrivningen bygger på de politiske initiativer, der var vedtaget senest 1. januar 2025. Handletankens ambition er samtidig at reducere sektorens samlede globale CO₂-aftryk yderligere gennem de 33 anbefalinger.
Hvor meget forventes CO₂-aftrykket at falde frem mod 2050?
Den markante reduktion forventes at fortsætte. Det territoriale CO₂-aftryk forventes at være reduceret med 93 procent i 2035 og 96 procent i 2050 sammenlignet med 1990.
I takt med at energiforsyningen bliver grønnere, falder udledningerne fra blandt andet drift af bygninger, fremstilling af byggematerialer og transport. De udledninger, der er tilbage, vil i stigende grad være knyttet til procesudledninger fra fremstillingen af byggematerialer. Det er udledninger, som ikke kan fjernes alene ved at skifte til grøn energi, fordi de opstår som en del af selve produktionsprocessen.
Hvad er forskellen på territorialt og forbrugsbaseret CO₂-aftryk?
Det territoriale CO₂-aftryk viser de udledninger, der sker fysisk inden for Danmarks grænser. Det er dette aftryk, der blandt andet bruges i FN's opgørelser og ligger til grund for Danmarks klimamål.
Det forbrugsbaserede aftryk ser på CO₂-udledninger knyttet til dansk bygge- og anlægsaktivitet, uanset hvor i verden udledningerne finder sted. Det omfatter blandt andet udledninger fra produktionen af importerede byggematerialer. I 2025 var det territoriale aftryk 5,2 mio. ton CO₂, mens det forbrugsbaserede aftryk var ca. 9,4 mio. ton.
Hvorfor er det vigtigt at se på CO₂-udledninger uden for Danmark?
En stor del af de materialer, der bruges i dansk byggeri og anlæg, produceres i andre lande. CO₂-udledningerne fra produktionen af disse materialer sker derfor uden for Danmarks grænser og indgår ikke i det territoriale CO₂-aftryk.
Hvis man kun ser på de udledninger, der sker i Danmark, får man derfor ikke hele billedet af den klimapåvirkning, som dansk byggeri og anlæg giver anledning til. Det forbrugsbaserede aftryk gør det muligt også at se på den del af klimaaftrykket, der er knyttet til blandt andet importerede byggematerialer.
Hvad er de største kilder til CO₂-udledning i bygge- og anlægssektoren?
CO₂-udledningerne kommer fra flere dele af sektoren: produktion af byggematerialer, transport, byggepladser og drift af bygninger.
I 2025 var driften af bygninger den største enkeltkilde til sektorens territoriale udledninger med 1,7 mio. ton CO₂. Frem mod 2030 forventes udledningerne fra bygningsdrift at falde markant, blandt andet fordi energiforsyningen bliver grønnere.